
12:00: Vi mødes ved Frederiksberg Have, Frederiksberg Runddel 1A, 2000 Frederiksberg
12:15 – 13:15:
Anlægsgartner i Haveselskabets Have på Frederiksberg, Anja Kelvin, vil lede os igennem en hyggelig og spændende spadseretur i Frederiksberg Have. Vi vil blive klogere på de forskellige plantevækster m.m. og vi vil få god motion for kroppen i hyggeligt selskab med ligestillede.
Naturvejleder, Erik Kragh, er også med os. Han vil fortælle om konceptet for Naturtræning, og hvordan træning i naturen foregår. Erik er erfaren naturtræner, han vil lede os igennem nogle øvelser, som alle kan være med på.
Turen vil foregå i roligt tempo, så alle kan være med. Der er borde og bænke undervejs for dem, der måtte trænge til et hvil.
13:15 – 13:30:
Vi går til Petersens Familiehave, Pile Alle 16, 2000 Frederiksberg, som ligger tæt ved.
13:30 – 15: 30:
Vi spiser en frokost, som er 2 stk. smørrebrød. Derefter får vi kaffe og kage.
Velkommen til en hyggelig eftermiddag i godt selskab.